Joan as Police Woman gæster Danmark

  • Print



Forbrydere rundt omkring i kongeriget kan godt begynde at ryste i bukserne, for til ferbuar kommer den seje newyorker-sangerinde Joan Wasser med det autoritære alias Joan as Police Woman et smut forbi både København og Århus for endnu engang at fængsle os med sine melankolske popsange.

Den 'syngende strisser' medbringer sangene fra sit kommende album 'The Deep Field', der efter planen rammer pladebutikkerne til januar. Joan Wasser indtager Amager Bio i København den 18. februar, mens turen går til VoxHall i Århus dagen efter.

Sidst sangerinden gav lyd fra sig var med 2008-albummet 'To Survive', der sikrede Joan as Police Woman et bredere gennembrud. Ifølge den medfølgende pressemeddelelse skulle hendes kommende album være hendes mest glade og åbne album til dato, så måske kan vi ligefrem opleve en optimistisk Joan Wasser til de to koncerter.

Billetsalget til koncerterne starter Fredag den 5. november via Billetnet og VoxHalls website.

Joan as Police Woman
Fredag den 18. februar
Amager Bio, København S
Entre: 220 kr + gebyr

Lørdag den 19. februar
VoxHall, Århus C
Entre: 160 kr + gebyr



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05