Cold War Kids spiller højere end nogensinde

Det er efterhånden et par år siden, at Cold War Kids sidst har givet lyd fra sig, men den 24. januar er koldkrigsungerne fra Long Beach i Californien klar med deres tredje album 'Mine Is Yours'. Herfra kan man nu få sig en lille weekendsmagsprøve i form af førstesinglen 'Louder Than Ever'.
Sangene på albummet skulle være bandets mest intime til dato, og et gennemgående tema på albummet er menneskelige relationer. »Der er sket mange ting inden for de seneste to år: Lange turneer, ægteskaber, forhold, folk der er drevet i forskellige retninger. Jeg følte et behøv for at blive mere personlig og at vise flere sider af mig selv«, skriver forsanger og sangskriver Nathan Willett på bandets pladeselskab Downtowns website.
På 'Mine Is Yours' har bandet for første gang i karrieren inviteret en udenforstående producer med i studiet, da Jacquire King som tidligere blandt andet har drejet på knapper for Kings of Leon og Modest Mouse har indspillet albummet over to sessions i henholdsvis Nashville og Los Angeles.
Download 'Louder Than Ever' HER.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop