Weezer får hjælp af Best Coast

  • Print



Samarbejdet mellem Best Coast-sangerinden og Weezers frontmand Rivers Cuomo må være den første gode nyhed om Weezer i lang tid. Weezers nye album 'Hurley' har nemlig ikke fået kastet mange stjerner i nakken (kun to herfra), og den seneste tids opmærksomhed omkring bandet har primært handlet om en indsamlingskampagne, der skal få bandet til gå i opløsning. Det er dog ikke lykkedes, og nu er Cuomo tilbage i studiet.

Nyheden er kommet  frem i forbindelse med et interview i på den australske Triple J Radio, hvor Rivers Cuomo fortalte om sine tidligere samarbejder med blandt andre Ryan Adams og Lil Wayne og henkastet tilføjede »I morgen skal jeg mødes med pigen fra Best Coast, og vi skal skrive en sang. Det er ikke til at sige, hvor sangene ender, men det kunne blive på den næste Weezer-plade«.

Hvornår det nye album har release, vides endnu ikke, men for ligesom at sætte trumf på Weezers modsvar til den igangværende hadekampagne, smider de også lige opsamlingsalbummet 'Death to False Metal' på gaden den 2. november indeholdende uudgivne sange fra de sidste 20 år. Hvordan det så bliver modtaget, skal blive spændende at se.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05