Chromatics og Salem giver danske klubkoncerter

  • Print



Ophavsmændene bag bookingbureauet Smash!Bang!Pow! kan ikke få meget søvn i disse tider. I hvert fald hiver de konstant spændende navne til landet. Nu rykker de ind på klubscenen, da det er lykkedes at lokke de to amerikanske orkestre Chromatics og Salem en tur til landet til at give koncerter.

Discopopperne i amerikanske Chromatics, med den underspillede sangerinde Ruth Radelet i front, gæster Lille Vega den 27. november. Der har været lidt stille omkring bandet, siden de udsendte det kritikerroste album 'Night Drive' for tre år siden, men de skulle have et nyt album ude i butikkerne i løbet af efteråret. Ind til da kan du downloade det nye, hidtil uudgivne nummer 'Circled Sun' HER.

Michigan-trioen Salem er et af de mest omtalte navne i den witch house-bølge, der for tiden gør sig gældende i blogverdenen med spøgelsesagtige og langsomme elektroniske kompositioner. Så der bliver rig mulighed for at gyse til de isnende toner fra Salems fremragende debutalbum 'King Night', når bandet gæster spillestedet Dunkel den 9. december.

Billetter til Chromatics-koncerten er i salg via Billetlugen.dk. Der er intet forsalg til Salem-koncerten.

Chromatics
Lørdag den 27. november
Lille Vega, København V
Entre: 180 kr. + gebyr

Salem
Torsdag den 9. december
Dunkel, København V
Entre: 100 kr.



  
 
Kommentarer
kenneth Cockwhore

chromatics wuhuuu

Sebastian Sharif

Yeeees maand! SALEM skal ses

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05