MGMT bliver tøjlet på næste album
Newyorker-duoen MGMT's pladeselskab Columbia har kunnet mærke på pengepungen, at d'herrer Andrew VanWyngarden og Ben Goldwassers seneste album 'Congratulations' i højere grad fokusere på psykedeliske freak-outs end på at ramme ned i hit-åren fra debutalbummet 'Oracular Spectacular'. Derfor har selskabet tænkt sig at indskrænke bandets kreative frihed på bandets næste album.
»Selskabet vil være mere involveret i indspilningsprocessen af det næste album, og de vil ikke give os lige så stor kreativ frihed. Vi har nogle ideer og har talt om mulige veje, vi kan gå i næste omgang. Vores mentale tilstand er meget mere positiv, end da vi skrev 'Congratulations'. Vi er mindre anspændte og har derfor revurderet forholdet til vores selskab, som bliver ganske anderledes denne gang«, fortæller Andrew VanWyngarden til Daily Record.
Mens man venter på et mere kontrolleret album fra MGMT, kan man jo gå og glæde sig til bandet spiler koncert på Vega til december – hvis man vel og mærke har sikret sig en billet, for koncerten for længst er udsolgt.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop