Det ser ud til, at der snart går volapyk i den for Hot Chip. I hvert fald skal electropopperne genindspille et nummer til den kommende udgave af det populære simulations-computerspil 'The Sims 3'.
Genindspilningerne bliver indsunget på spillets specielle, fiktive sprog 'simlish', og det er således en noget anden version af briternes sang 'We Have Love', man vil komme til at stifte bekendtskab med, imens man sidder og opbygger sit Sims-samfund.
Foruden Hot Chip vil der senere på året, når spillet konsol-udgaven af spillet udkommer, også blive mulighed for at høre simlish-udgaver af numre fra blandt andre School of Seven Bells, RJD2'og Free Energy.