Veto slipper tøjlerne på nyt album

  • Print



Tidligere i år bragte vi her på siderne den på én gang gode og dårlige nyhed, at Troels Abrahamsen havde aflyst en soloturné for at hellige sig arbejdet med et kommende Veto-album. Og nu er der mere nyt i sagen, for vi har været et smut i studiet med den skæggede musiker og hans electrorock-kumpaner.

Indspilningerne startede ud tidligere i år på flere indspilningsture i forskellige studier og sommerhuse, og nu er gruppen ved at lægge sidste hånd på sangene i deres nye øvelokale/studie på Amager. Om hvad man kan forvente, når det foreløbigt navnløse album udkommer, udtaler Troels Abrahamsen:

»Jeg tror, den vil have meget mere tekstur end de forrige. Specielt 'Crushing Digits' var meget kontrolleret i sit udtryk. Førhen har vi haft en tendens til at lægge os fast på et overordnet udtryk for vores plader på et meget tidligt tidspunkt i processen. Det har vi forsøgt at smide af os denne gang og bare spille, hvad der lige falder os ind. Det er en arbejdsmetode, der virker ret godt for os. Mindre kontrolfreak, mere musik«.

Til gengæld er der endnu ingen nærmere information om, hvornår albummet kan erhverves. »Vi har nogle interne deadlines, men de er bestemt beregnet til at kunne sprænges. Pladen er færdig, når den er færdig«, siger Veto-frontmanden.

Læs hele interviewet med Veto i det nye Soundvenue Magazine, der er i butikkerne i denne uge.



  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister Tirsdag