Oh Land hooker op med Pharrell Williams
Sangerinden Nanna Øland Fabricius, bedre kendt som Oh Land, har rykket rødderne op fra sin bopæl New York og er for tiden i Miami, hvor hun arbejder intenst med Pharrel Williams på, hvad der måske bliver det næste store hit på hendes kommende plade. På Oh Lands Twitter-profil har man kunnet følge optakten til samarbejdet, der ifølge den danske musiker har været præget af nervøsitet og følelsen af at være »starstruck«.
Men tilsyneladende hygger de sig meget godt i Miami sammen med The Neptunes-kollegaen Chad Hugo og et alternativt tromme-setup af plastikspande, som Pharrell trommer løs på. Og resultatet bliver ifølge Oh land »sygt«.
Det er nu ikke første gang, at Nanna møder big shots fra det etablerede musikmiljø i USA. Som man kunne læse i det seneste Soundvenue Fassion Issue har hun, siden hun blev signet af mægtige Columbia Records og flyttede til New York, også arbejdet sammen med sangskriverne bag stjerner som Beyoncé, Rihanna og Leona Lewis.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop