Duft som Sex Pistols

  • Print



Medlemmerne af af engelske Sex Pistols har alle dage haft været et kuld notorisk beskidte punks, men nu kan de gamle gubber se frem til en langt mere renlig og velduftende livsstil. Ifølge Billboard har punkerne nemlig i samarbejde med det parisiske parfume-firma Etat Libre d'Orange netop lanceret en speciel Sex Pistols-parfume.

Både kvindelige og mandlige fans kan få glæde af den liflige duft, da der er er tale om en unisex-parfume. Indpakningen er baseret på coveret til punkernes legendariske single 'God Save the Queen' fra 1977. Indtil videre er parfumen dog kun tilgængelig i Frankrig, men fra midten af september kan amerikanerne også få glæden af de gamle punkeres velduftende dråber. Til næste år foreligger planer om at lancere en 'Never Mind the Bollocks'-sæbe, og så bliver der rigtig mulighed for at få vasket alt det gamle punkskidt af.

Det er i øvrigt ikke første gang, at de gamle punkere samarbejder med reklamebranchen, da forsanger Johnny Rotten tilbage i 2008 fungerede som blikfang for smørfirmaet Country Life.



  
 
Kommentarer
Rasmus Riegels

Muligvis det dummeste jeg har hørt i dag

Alexander Julin

så er punk fanme også dødt.

Lotte Schack

Dét er ret trist.

Morten Lindberg Maaetoft

Troede ikke, at punkere var interesserede i at sælge ud.

Punk kan sgu da heller ikke dufte godt? Jeg kendte engang en punker, der insisterede på ikke at gå i bad. Just saying.

Anders Cold

Eau de Rotten.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister Tirsdag