Download smagsprøve fra Sufjan Stevens
I starten af ugen chok-udsendte den amerikanske singer/songwriter Sufjan Stevens ep'en 'All Delighted People EP' og i går kunne vi fortælle, at det nye album 'The Age of Adz' udkommer den 11. oktober. Og nu er der mulighed for at smuglytte og tage lidt forskud på glæderne, da det allerede nu er muligt at downloade nummeret 'I Walked' fra det kommende album.
Nummeret viser en mere elektronisk og synthpoppet side af Sufjan Stevens, som han ikke rigtig tidligere har vist offentligheden. På sin hjemmeside skriver sangeren da også om det kommende album, at noget af indholdet vil blive »bevidst elektronisk med større brug af synthesizere og til tider endda dansabelt«.
Sufjan Stevens 'I Walked' (via Stereogum)
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop