Køb billet til Roskilde Festival 2011 nu

Hører du til dem, der hvert år er at finde på Dyrskuepladsen i Roskilde, uanset om solens stråler slikker dig på kinderne, eller himlen åbner sig og du bliver badet i regn og pløre hele ugen? Hvis du gør, så er der rigtig godt nyt, fordi i år er der for første gang allerede på nuværende tidspunkt mulighed for at investere i en billet til næste års festival. Og så kan man endda spare lidt penge på billetten.
Roskilde Festival har nemlig sat 5.000 billetter til salg allerede nu til en såkaldt 'early-bird'-pris, så der er mulighed for at købe sin billet til 1.675 kroner, som er samme pris som billetten til årets festival. Herved sparer man ifølge festivalen den naturlige billet-inflation, som forekommer hvert år.
3.000 af billetterne er afsat til de festivalgæster, der ønsker at betale deres billet i rater, mens de resterende billetter er forbeholdt dem, der kun ønsker at gribe til lommerne én enkelt gang.
Billetterne er allerede i salg via festivalens website.
Nyheder
Style
Features
Videoer