Lyt til nyt Beach House-nummer
Baltimore-duoen Beach House har sikret sig et gedigent gennembrud i år med deres tredje album 'Teen Dream', der toppede vores listen, da i sidste måned gjorde status over halvårets bedste album. Er du enig i den placering, kan du glæde dig over den helt nye skæring 'White Moon' fra makkerparret Alex Scally og Victoria Legrand.
'White Moon' er taget fra den digitale ep 'The Itunes Sessions EP', som gruppen netop har sluppet løs via den digitale pladeforhandler. Udgivelsen indeholder foruden 'White Moon' nye indspilninger af fem af gruppens numre, der på ep'en bliver præsenteret i mere nedbarberede versioner. Beach House gæstede årets Roskilde Festival, hvor duoen begejstrede vores anmelder så meget, at hun måtte smide samtlige seks stjerner efter Alex og Victoria, så måske var det en god ide at sikre sig en billet til når duoen gæster Vega til november.
Lyt til 'White Moon':
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop