Neil Young larmer på nyt album
Ifølge sin Facebook-profil har Neil Young kastet et kuld nye sange i hænderne på stjerneproduceren Daniel Lanois, hvilket har materialiseret sig i, at den gamle rocklegende den 27. september udsender sit nye album, der har fået titlen 'Le Noise'. Det er første gang, at 64-årige Neil Young arbejder sammen med Daniel Lanois, der tidligere har haft succesfulde samarbejder med blandt andre Bob Dylan og U2.
Albummet følger op på sidste års skæve konceptalbum 'Fork in the Road', der ikke just begejstrede vores anmelder. 'Le Noise' skulle dog ifølge Daniel Lanois indeholde den aldrende sangskrivers bedste materiale i årevis. Og i et interview med den canadiske avis Toronto Star fortæller producer-esset følgende om det:
»Albummet er indspillet uden band, men det rocker virkelig. Neil er virkelig kommet med en håndfuld stærke sange denne gang. Vi har virkelig ramt en musikalsk guldåre«.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Anmeldelser
Live-anmeldelser