Blondie skaber panik blandt pigerne
Måske har Blondie valgt at navngive deres nye album 'Panic of Girls' for at markere, at det ultimative kvindelige stilikon Debbie Harry atter er på banen og klar til få nutidens blege kopister til at blegne og ryste af skræk i deres højtaljede hotpants? Faktum er i hvert fald, at Blondie udsender 'Panic of Girls' på et endnu uspecificeret dato i starten af næste år.
Det ellers så urbane band har indspillet det kommende album i Woodstock-området i staten New York i november og december sidste år: » Inspireret af de landlige omgivelser har vi forsøgt at gøre indspilningsprocessen så organisk som mulig. Vi har forsøgt at holde os så meget som muligt fra programmeringer, så meget i omgivelsernes ånd har vi forsøgt at indspille det meste live i studiet « fortæller Blondie-trommeslager Clem Burke til Billboard.com
I øvrigt kan man blive klogere på Blondie ved at læse artiklen om deres klassiske album 'Parallel Lines' i vores aktuelle Soundvenue Fashion Issue. Her kan du blandt andet læse om Debbie Harrys rolle som stilikon og de legendariske newyorkeres gennembrudsalbum, der indeholder gruppens største hit 'Heart of Glass'.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop