Blonde Redhead gæster København med nyt album

  • Print

Så er der dobbelt op på gode nyheder til fans af Blonde Redhead. Den New York-baserede trio slår nemlig vejen forbi København og Store Vega den 21. september, og det gør de med deres nye album 'Penny Sparkle', der udkommer ugen inden, nemlig den 13. september.

Blonde Redhead, der består af japanske Kazu Makino og de italienskfødte tvillinger Simone og Amadeo Pace, startede med at have en larmende artrock-lyd men har i løbet af deres 17 år lange levetid bevæget sig mod et mere indierocket og tilgængeligt udtryk. Og ifølge pressemeddelelsen udvikler det lydmæssige univers sig igen på 'Penny Sparkle'.

Og det har man selv muligheden for at tjekke ud allerede nu, da det kommende albums åbningsnummer 'Here Sometimes' både kan streames og downloades – mod udlevering af en mailadresse – herunder.

Billetsalget starter i morgen via Billetlugen.dk.

Blonde Redhead
Den 21. september
Store Vega, København V
Pris: 185 kr. + gebyr





  
 
Kommentarer
Jonas Toft

Fantastisk!!!! ÆÆÆÆlsker det band. Og den nye sang lover rigtig godt for albummet!

Glæder mig til at se dem igen. Pumpehuset og Roskilde var virkelig fede oplevelser!

Seevenice

Glæder mig også til nyt album...uhm. Må dog tilstå, at koncerten i Pumpehuset var temmelig jævn, hvis nogen skulle spørge;-)

Thomas Fænø Mondrup

Er singlen ikke liiiidt kedelig?!

Kristoffer Trolle

jo, det er den, men singlerne til det sidste album var også lidt kedelige og alligevel var albummet fantastisk. Er sikker (/jeg håber) på at det nok skal blive rigtig godt :D

Jonas Olsen

Nice

Anders Cold

Billet købt.

Anders Büchert

Jeg glæder mig latterligt meget. Og sikken fantastisk førstesingle!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05