Jenny Lewis udsender kæreste-album
Det er klassisk amerikansk rock-stil at gå sammen med sin kæreste om at danne en duo, og det er netop, hvad amerikanske Jenny Lewis har gjort med sin kæreste Johnathan Rice, der også spiller sammen med hende i gruppen Rilo Kiley. Sig goddag til Jenny and Johnny, som de kalder deres nye band, og glæd dig til deres albumdebut, der har fået titlen 'Im Having Fun Now'.
På Jenny Lewis' Myspace-side finder man under hendes billeder et fotografi, der ligner noget, der kunne have været i betragtning som albumcover, og i billedteksten står der ganske simpelt 8/31/10 – så mon ikke den 31. august er udgivelsesdatoen for deres kommende debutalbum?
Under alle omstændigheder kan du i hvert fald downloade første nummer – 'Scissor Runner' – fra duoens albumdebut nedenfor, hvis du stikker Jenny og Johnny din mailadresse.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop