Kent lynudgiver nyt album
Det lader til, at vi ikke kommer uden om smittende, svenske omkvæd på radiobølgerne til sommer. Nabolandets Kent har nemlig netop annonceret, at de er på vej med et nyt album. På vej er måske endda en underdrivelse, for det udkommer faktisk allerede den 30. juni. og har fået navnet 'En plats i solen'.
Allerede i dag kan du høre singlen 'Gamla Ullevi' på bandets Myspace-side sammen med b-siden 'Skisser för sommaren'. Med de to numre i ørerne kan du passende begynde at varme op til koncert med bandet, når de den 8. august indtager årets Skanderborg Festival.
Kent er efterhånden veteraner ud i rocken. De debuterede helt tilbage i 1995 med albummet 'Verkligen' og kunne senest høres på albummet 'Röd', der udkom sidste år.
Se trackliste for 'En plats i solen' nedenfor.
Kent 'En plats i solen'
01. 'Glasäpplen'
02. 'Ismael'
03.' Skisser för sommaren'
04. 'Ärlighet Respekt Kärlek'
05. 'Varje gång du möter min blick'
06. 'Ensam lång väg hem'
07. 'Team building'
08. 'Gamla Ullevi'
09. 'Minimalen'
10. 'Passagerare'
Anmeldelser
Live-anmeldelser