Hvad skal du i sommerferien? Skal du til London? Skal du shoppe? Så kan du overveje at bruge nogle af dine sparepenge på en ny t-shirt fra et af dine yndlingsbands. En række seje bands er nemlig gået sammen om at designe t-shirts for et godt formål, som du kan købe i London til sommer.
Listen over de indie-seje bidragende bands tæller blandt andre Local Natives, The Maccabees, Devendra Banhart, Yeasayer, Bloc Party (billedet), Foals, Delphic og The Horrors, og overskuddet fra kampagnen vil gå til en velgørenhedsorganisation for kræftramte teenagere. Og for lige at give det hele endnu mere street cred er Mark Ronson med til at arrangere projektet.
Du kan købe de nye t-shirts for 10 pund per styk mellem den 1. og 15. juli i en pop-up-shop på Broadwick Street i London. Det er modefirmaet Gio-Goi, der forsyner kampagnen med t-shirts.