Nu er der ikke længe til, at Dyrskuepladsen i Roskilde indtages af glade festivalgængere, men inden da kan man lige nå en omgang opvarmning i form af Roskilde Sessions, når festivalens koncertkoncept meget passende indtager Gimle i Roskilde i weekenden.
Fredag byder på lo-fi-postpunk fra de tre drenge i Iceage og hardcorepunk fra Night Fever. Også den skandinaviske gruppe – bestående af to danskere og en svensker – Kill Screen Music kigger forbi.
Lørdag kan man opleve Cæcilie Trier (billedet), Jannis Makrigiannis (Choir of Young Believers) og co., når de deler ud af deres melankolske indierock som gruppen Chimes & Bells. Ghost Society bidrager med en god omgang støjpop, mens de tidligere Soundvenue Selected Kandy Kolored Tangerine byder på shoegazer-rock'n'roll.
Inden selve festivalen bliver der mulighed for at opleve en enkelt Roskilde Session mere, når Fallulah indtager Vega fredag den 18. juni.
Roskilde Sessions: Iceage + Night Fever + Kill Screen Music
Den 11. juni
Gimle, Roskilde
Pris: 60 kr.
Roskilde Sessions: Chimes & Bells + Ghost Society + Kandy Kolored Tangerine
Den 12. juni
Gimle, Roskilde
Pris: 60 kr.
Roskilde Sessions: Fallulah
Den 18. juni
Vega Natklub, København V
Pris: Gratis