Nephew holder pause

  • Print

Foto: Johan P. Jønsson

For de mange Nephew-fans, der var mødt op til lørdagens koncert på Skive Festival, blev det en bittersød oplevelse med det danske band. Midt under nummeret 'Igen og igen og' stoppede forsanger Simon Kvamm nemlig op for at holde en mindre tale, hvor han annoncerede, at Nephew går på pause i nogle år.

»Efter sommer trækker vi os lidt tilbage. Så der går nok et par år, før vi står på denne scene igen«, sagde Kvamm i løbet af sin tale ifølge Headliners.dk.

Bandet er for tiden høj-aktuelle med deres VM-sang 'The Danish Way to Rock', og i den nærmeste fremtid venter en koncert på årets Roskilde Festival. Derudover hygger hr. Kvamm sig også med sin kammerat Peter Sommer i et nyt projekt, der går under navnet De Eneste To. Med den konstellation live-debuterede de i starten af maj både i København og Århus med koncerter, som vores anmelder gav stor ros.



  
 
Kommentarer
Malte Durup

HALLELUJAH!

Mathias Maagaard

Malte - det er vi ikke alle, som er enige i.
Jeg har stor, stor respekt for et band, som ikke bare prøver at ligne alle andre, selvom de har fået stor succes efter USADSB.

Mikkel Brodersen

Må indrømme at jeg håber at det pusterum giver Nephew en tiltrængt opfrisker, for jeg synes - ud fra hvad jeg har hørt - ikke lige så godt om Danmark Denmark, som de to første plader.

Nephew er et af Danmarks største bands, om man kan lide musikken eller ej - lidt ligesom Volbeat...

Lukas Hagstroem

Nu har Nephew jo lavet 4 albums i alt Mikkel Brodersen, så det må være 3 du henviser. Håber at en pause kan få dem til at indse at der skal meget mere guitar til og mindre electro-fis. Ærgeligt men også godt for deres kreativtiet!

Mikkel Brodersen

Nååh ja.. det er rigtigt... den første var swimming time right?

Seevenice

skønt!!

Martin Ljungstrøm Nielsen

de burde tage til en the floor is made of lava koncert for lidt inspiration

Søren Larsen

Martin Ljungstrøm Nielsen - Nu er det sådan at The Floor is Made of Lava har varmet op for Nephew, så tror ikke de vil bruge deres tid til deres koncerter før de udgiver en ny plade..

Sebastian Nielsen

Gudskelov. De er kun USADSB og Interkom Kom Ind som jeg bryder mig om, så måske de kan kommer tilbage på sporet. Ellers må de for min skyld gerne forsvinde helt, befolkningens idolisering er lidt kvalm. Seriøst, Nephews koncerter bedre end Malk de Koijn og Trentemøller fra Roskilde? Det tror jeg ikke på.

Mathias Maagaard

Sebastian - er det ikke også lidt svært at sætte Malk, Nephew og Trentemøller koncerter ind i samme bås.
Nephew - rock, Malk - hiphop og Trente - electronica

Tre vidt forskellige koncerter, hvor man sætter tre vidt forskellige forventninger op til. Du regner jo ikke med, at du kommer til at se nogle instrumenter, når Malk De Koijn går på scenen.

Når det er sagt, så savner jeg også USADSB, men jeg må sige, at Danmark Denmark pladen heller ikke er helt skudt i skoven.

Sebastian Nielsen

@Mathias: Det var ikke mig, jeg refererer til P3 Gulds live-pris, hvor Nephew vandt.

Mathias Maagaard

nårh, okay. Jeg troede det var din personlige mening :) Den afstemning var jo også baseret på hvem der havde flest fans. Jeg var også imod den afstemning.

Malte Durup

Kender få bands som folk har et så stort hate/love forhold til som Nephew. I er sikkert mange der syntes de er herlige, men vi er lige så mange der syntes deres kedelige, overbombastiske melodier og Simon Kvamms forfærdelige tekster er ren tortur at høre på. Så jeg gentager, hallelujah for ikke at skulle høre på det bras de næste par år.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister Tirsdag