Doom kommer til Danmark

  • Print

Endelig får Danmark besøg af en af de mest myteomspændte personer i amerikansk hiphop. Den maskeklædte rapper MF Doom – eller som han gerne vil tiltales nu om dage: Doom – der har et omdømme, der kan måle sig med de fleste superskurke, spiller koncert på Store Vega i København den 1. november.

Der har været en del kontroverser omkring Dooms liveoptrædener – eller mangel på samme – igennem hans karriere. Fordi han bærer en maske, er det nemlig forholdsvis nemt for ham at sende en erstatning for sig selv, der lipsyncer til et backingtrack. Og det mener en del fans på nettet, at han har gjort, selv om hans pladeselskab har benægtet det.

Doom udgav sidste år albummet 'Born Like This' men har været i rapgamet siden 1988, hvor han startede gruppen KMD med sin bror, der midt-90'erne døde i et tragisk trafikuheld, hvorefter Zev Love X, som han hed dengang, gik under jorden. Han vendte i 1999 tilbage med albummet 'Operation: Doomsday' som MF Doom og har siden da båret en maske (som til forveksling ligner den, som Maximus har på i filmen 'Gladiator') ved alle offentlige optrædener.

Doom
Mandag den 1. november
Store Vega, København V
Forsalg: Ikke oplyst



  
 
Kommentarer
Jens Grelck

GENIALT VEGA!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05