Bonnie 'Prince' Billy spiller med i ny film
Om cirka to uger indtager den skaldede alt. country-sanger Bonnie 'Prince' Billy scenen på Store Vega med sit repertoire af sørgmodige sange, der strækker sig over mere end et årtis album.
Men ved siden af sin musikkarriere har Will Oldham, som hans borgerlige navn er, også en skuespilkarriere at passe. Derfor kan man snart se ham i en hovedrolle i en ny amerikansk film, der har fået navnet 'New Jerusalem'.
Den nye film handler om en irsk/amerikansk ung mand, der bliver udstationeret i Afghanistan og vender tilbage til ingenting i USA. Her møder han en kristen dækhandler, spillet af Will Oldham, som prøver at redde den unge og skrøbelige eks-soldat fra at drukne i kaos, og de bliver naturligvis nære venner.
Oldham har tidligere fremvist sine skuespilevner i den vanvittigt morsomme Kanye West-musikvideo til 'Can't Tell Me Nothing' sammen med komikeren Zach Galifianakis. Han har også blandt andet medvirket campingfilmen 'Old Joy' fra 2006, hvor han havde en af hovedrollerne.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser