Ratatat vender tilbage
Det bliver ikke meget mere newyorker-hipster-agtigt end at være de første musikere til at spille en offentlig koncert på Guggenheim-museet i New York, og Ratatat må derfor have optjent en pæn del street credit, da de fik den ære i 2006.
Siden da er der sket en del for electrorock-duoen, og de er nu klar til at udgive deres fjerde album 'LP4', som udkommer den 7. juni.
Ratatat fik et velfortjent skub op af karrierestigen, da de sidste år bidrog med beats til Kanye West-homie'en Kid Cudis album 'Man on the Moon: The End of Day'. Men det betyder dog ikke, at rapper-samarbejde er noget, vi kommer til at se meget af på det kommende album.
»Vi synes altid, at den måde at arbejde på, hvor en producer går sammen med forskellige sangere til hvert nummer, lyder virkelig kedelig. Det er svært at have et rigtig samarbejde, fordi man tager i studiet i en eller to dage med vedkommende, og det virker bare uægte. Med instrumentaler er det noget andet. De kan betyde noget forskelligt for forskellige mennesker«, siger Evan Mast, der er halvdelen af Ratatat, til Pitchfork.
Så sent som i tirsdags slap de nummeret 'Neckbrace' fra det kommende album, og det kan du stadig høre, hvis du slår et smut forbi vores blog. Derudover har duoens pladeselskab XL også lige smidt nummeret 'Party With Children', som du kan downloade her. Se tracklisten for 'LP4' nedenunder.
'LP4'
1. Bilar
2. Drugs
3. Neckbrace
4. We Can't Be Stopped
5. Bob Gandhi
6. Mandy
7. Mahalo
8. Party With Children
9. Sunblocks
10. Bare Feast
11. Graper Juice City
12. Alps
Anmeldelser
Live-anmeldelser