Spillefilm om N.W.A. på vej

  • Print

Når det kommer til gangsterrap, er der ikke nogen over N.W.A. Gruppen fra Compton væltede verden i 1988 med albummet 'Straight Outta Compton', hvor de fire rappere blandede hård gansterrap med social bevidsthed, og nu bliver deres korte, fem-årige historie til en spillefilm opkaldt efter førnævnte, klassiske album.

Det er Andrea Berloff, der er kvinden bag manuskriptet til Nicolas Cage-filmen 'World Trade Center', som ifølge MTV har taget den legendariske gangsterrap-gruppes historie til sig. Men Ice Cube, som har taget den klassiske tur fra rapper til skuespiller og medvirket i en række film fra 'Anaconda' til 'xXx', vil ikke lægge historien i helt fremmede hænder, og han kommer derfor til at fungere som producer på filmen.

N.W.A., der står for Niggaz With Attitude, havde en levetid fra 1986 til 1991 og bestod af Ice Cube, Dr. Dre, MC Ren, DJ Yella og Eazy E. Sidstnævnte, som var narkosælger, før han blev en del af gruppen, døde pludseligt af AIDS i 1995 og efterlod sig en enke, der også vil bidrage til filmen som producer.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05