The National kommer til Roskilde
Først var det James Murphy, der ikke kunne holde nyheden om en Roskilde-optræden inde, og nu her blot et par timer inden offentliggørelsen af årets fulde program har endnu et band selv annonceret deres ankomst til Dyrskuepladsen. Det er den melankolske rockgruppe The National, der på deres officielle site har føjet en optræden på årets festival til deres turnéplan.
Ohio-gruppen udgav i 2007 det anmelderroste album 'Boxer', der fik hele fem stjerner af vores anmelder, som samtidig kaldte The National for »et stort band«. Det udspil følger de op på til maj med albummet 'High Violet', som forsanger Matt Berninger allerede har lovet, vil være af vanlig melankolsk karakter.
Og man har faktisk allerede mulighed for at få sig en smagsprøve. Så sent som i går slap de nummeret 'Afraid of Everyone' løs og tidligere er også det High 5-aktuelle nummer 'Bloodbuzz Ohio' lagt op til fri download. Desuden besøgte de i starten af marts Jimmy Fallons talkshow og gav en live-optræden af nummeret 'Terrible Love', der ligeledes er at finde på 'High Violet'.
Tak til Kasper Ganer-Tolsøe for tippet.
Se hele årets Roskilde Festival-program på Soundvenue.com/roskilde2010.
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop