Dan Deacon er ustoppelig
Nogen mennesker kan bare ikke holde sig i ro. Og sådan en type virker Dan Deacon til at være. I hvert fald arbejder den amerikanske electro-nørd pt. på både en ep og hele to nye album.
Deacon har afsløret sin foretagsomhed via Facebook: »Ny selvudgiven ep med sørgelige sange for consol-orgel og vokal vil være ude om et par uger i begrænset oplag på vinyl, kassettebånd og cd-r. Mere info om det senere. (...) Og næste uge starter jeg med at indspille to nye album med ensemblet (Deacons backingband, red.)«.
Hvad det sidste lidt kryptiske udsagn helt præcist betyder, kommer han heldigvis også nærmere ind på: »Det ene album bliver en fireleddet sag (omkring 20 minutter hver) (...). De er skrevet til mit ensemble samt store stryger- og brass-orkestre. Det andet vil blive mere popsang-længde, men en del af dem er mere støjende og hårdere end mine hidtidige numre. Jeg vil sige, at 75% af de to album er færdig, og jeg regner med at skrive de sidste 25% i studiet«.
Dagens bonusinfo: På den kommende ep vil man blandt andet finde en coverversion af den amerikanske contryduo The Everly Brothers' sukkersøde ballade 'All I Have to Do Is Dream'. Og hvis du ikke lige kan huske, hvordan det nummer lyder, kan du høre det HER.
Anmeldelser
Live-anmeldelser