Slaraffenklang åbner Spot

  • Print

Mange har sikkert ærgret sig over at have gået glip af Slaraffenklangs koncert i Skuespilshuset i januar, hvor vores anmelder ikke var bange for at give det topkarakter og gode ord med på vejen. Den succes bliver gentaget, når mutantbandet spiller til åbningsaftenen på årets Spot Festival torsdag den 20. maj.

Slaraffenklang er en supergruppe, der, som navnet antyder, består af medlemmer fra Efterklang og Slaraffenland. Sammen har de skabt et hybridmonstrum, som består af i alt ti medlemmer, der indtil videre kun har spillet live. I 2008 spillede de på Sono Festival, hvor deres optræden blev foreviget og lagt op som gratis download, som du stadig kan downloade på vores blog.

Svenske Amanda Jensen vil samme aften gøre dem selskab med sin blanding af swing, pop og jazz. Samme dag vil mini-festivalen InterSPOT løbe af stablen med en række mindre, amerikanske navne som Matt the Electrician, Danny Malone, Troy Campbell, Nathan Felix og Scrappy Jud Newcomb.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05