Ariel Pink spøger igen

  • Print

Animal Collective samlede Ariel Pink op i starten af 00'erne og signede ham på deres pladeselskab Paw Track. De faldt simpelthen for hans vanvittige 'gør-det-selv'-lo-fi-pop. Siden da har Ariel Marcus Rosenberg udgivet adskillige album på egen hånd, og nu er han så gået sammen med sin backing-gruppe Haunted Graffiiti, og sammen udgiver de den 7. juni albummet 'Before Today'.

For nyligt gjorde gruppen sig bemærket på forskellige blogs med nummeret 'Round and Round', som er den første single fra det kommende album, og som byder på en blød, nærmest disco-agtig pop fra den syrede popsnedkers kringlede verden. Det er ikke uden grund, at han regnes for en af dem, der kom den moderne chill wave-bevægelse i forkøbet.

Det nye album 'Before Today' byder efter sigende på en blanding af velpoleret glamrock og west coast funk, der i modsætning til tidligere tiders Ariel Pink-udgivelser ikke er optaget udelukkende i sirlige hjemmestudier, men i rigtige studier hos blandt andre Quincy Jones' (som producerede Michael Jacksons solodebut) barnebarn.

Indtil albummet udkommer til sommer, kan du hygge dig med førstesinglen 'Round and Round', som for nylig huserede på Soundvenue High 5, og som du kan downloade HER.



  
 
Kommentarer
Jonas Toft

FEDT! Håber han kommer på Roskilde. Hans koncert på Loppen var supersej

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05