MGMT giver december-koncert i Danmark

  • Print

Der går ikke lang tid, før verden bliver beriget med endnu et MGMT-album. Den 12. april udgiver Brooklyn-drengene nemlig 'Congratulations', der er en opfølger til deres storhittende album 'Oracular Spectacular', der fik os allesammen til at synge 'Electric Feel'. Men det nye album skal selvfølgelig også ud på vejene og afprøves live, og det har de netop annonceret, at de har tænkt sig at gøre i Danmark, hvor de den 4. december spiller på Vega i København.

Det nye album 'Congratulations' byder naturligvis på vanligt syrede toner fra Andrew VanWyngarden og Ben Goldwasser. Det har man kunnet høre på Soundvenue High 5, og det kan du se i deres komplet vanvittige nye video til singlen 'Flash Delirium', som ligger på vores blog. Og hvis du lytter til albummet, som bandet har givet folk mulighed for via deres hjemmeside, så kan du høre, at amerikanerne har taget lyden i en ny, mere 60'er-inspireret retning med færre synths, der må vige pladsen til fordel for højtidelig sang og stramtspillede, tørre guitarer.

Om koncerten bliver den store singalong-fest er usikkert, for bandet har inden udgivelsen af deres nye album erklæret, at de er trætte af singler, og at man ikke skal forvente sig mange 'Electric Feel'er fra deres kommende album, og at 'Congratulations' i øvrigt primært er inspireret af surfing og ecstacy.

Forsalget starter den 9. april.

MGMT
Lørdag den 4. december
Store Vega, København V
Forsalg: 250 kr.+gebyr



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Freja Seitzberg

http://vega.dk/#event=601 - det er vist rigtigt!

Sidsel Gerding Christensen

December!!?!?!?!
Åh hvor dejligt :D

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05