Tokyo Police Club lover forårsalbum
Det er et stykke tid siden, at Tokyo Police Club sidst gjorde sig bemærket med en gæsteoptræden i den amerikanske tv-serie 'Desperate Housewives'. Nu er de imidlertid tilbage, og deres anden fuldlængde 'Champ' skulle være færdigmixet. Der er endnu ingen officiel releasedato udover forår 2010, men Wikipedia påstår dog, at det først udkommer den 8. juni.
»Det har 11 sange, en Disney-rolle, slørede dele, canadisk stavning, hockey-lydeffekter, mig der synger den laveste tone i mit register, en saxofon-tone«, fortæller forsanger og bassist Dave Monks på gruppens blog. Han fortæller derudover, at man løbende skal holde øje med bloggen og deres Twitter, hvis man vil have flere informationer.
Den første single fra 'Champ' er dog blevet sluppet løs i form af nummeret 'Breakneck Speed', der gratis kan downloades på gruppens site. Derudover har de lavet en lille teaservideo for albummet, som kan ses herunder.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop