Daniel Johnston udgiver nyt orkesteralbum
Det er ikke mere end et par dage siden, vi skrev om, at Daniel Johnston er på vej til at blive portrætteret i en ny spillefilm, og allerede i dag er der igen nyt fra den skæve singer/songwriter. Hr. Johnston har nemlig et album på vej, som hedder 'Beam Me Up!', som udkommer allerede om to dage.
Albumtitlen er en reference til hans nye band BEAM, et 11 mand stort hollandsk orkester som gør den gråhårede sangskriver selskab, når han gæster Danmark til foråret. Det nye album består af ni gamle sange, som er blevet genindspillet sammen med de splinternye sange 'Sarah Drove in Her Car', 'Last Song' og 'Mask', som bliver overstrøet med BEAM's blæsere, trommer, strygere og guitarer.
Hvis du vil høre, om det nye orkester klæder den amerikanske lo-fi-helts naivistiske og smukke sange, kan du høre snippets lige her.
'Beam Me Up!'
1. Sarah Drove Around in Her Car
2. Syrup of Tears
3. Must
4. True Love Will Find You in the End
5. Wicked World
6. Mask
7. Try to Love
8. Devil Town
9. Love Enchanted
10. Walking the cow
11. Last Songs
12. Beatles
Anmeldelser
Live-anmeldelser