Friendly Fires er halvt færdige med nyt album

  • Print

Vi har flere gange skrevet om det nye Friendly Fires-album. Sidst var tilbage i november, hvor forsangeren i bandet lovede, at det nye album var på gaden til maj. Siden da er indspilningerne gået i gang, og det ser ud til, at det nye album er omkring halvt færdigt.

»Vi er ind til videre færdige med fem numre. Det lyder virkelig godt. Jeg kan ikke vente med at spille det live«, siger forsanger Ed Macfarlane til BBC1. »Vi vil ikke vente for lang tid med at udgive den nye plade, for så glemmer folk os bare, men vi vil heller ikke skynde os og lave et album, vi ikke er tilfredse med. Så vi vil prøve at finde den gyldne middelvej«.

Måske er det britiske band plaget af opfølgernøkker, hvilket ville være forståeligt set i lyset af, hvor meget ros og hæder deres debutalbum modtog. Dengang var bandets sange centreret om dansable trommebeats og stensikre pop-hooks, men hvordan lyder det nye album så? Ed Macfarlane beskriver selv lyden som »tykkere« – delvist fordi de har eksperimenteret med at køre albummet gennem en båndoptager.

»Vi har lavet mere af den slags på det her album, men vi er ikke ude på at lave en form for konceptplade, hvor det er en bestemt stil eller lyd, vi går efter«, fortæller MacFarlane.

Hvis det til gengæld bliver nogenlunde lige så sejt som 'Kiss of Life', som vi havde på bloggen i sommers, er der gode ting i vente fra de britiske danserockere.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05