Kiss Kiss Kiss og Dúné spiller på Spot

  • Print

Så er det igen tid til nye Spot-navne, og denne gang er det en håndfuld spændende danske navne, den århusianske festival har annonceret. Det gælder både et velkendt navn som Dúné, det debut-aktuelle og purunge indieband Kiss Kiss Kiss samt tre knapt så etablerede navne.

Kiss Kiss Kiss har tidligere vundet en Danish Music Award, og tidligere i år viste de deres uptempo indierock frem på debutalbummet 'Release the Brids', som vi fulgte indspilningerne af. De fleste er nok allerede bekendte med Dúné, men måske er det i år, de danske, Berlin-baserede electrorockere får hul i gennem til USA – eller måske bare Rolling Stones-journalisten David Fricke der er en tilbagevendende gæst ved festivalen.

Thee Attacks, som til april albumdebuterer på Crunchy Frog, vil uden tvivl forsøge at drage festivalfolk tilbage til en anden tid med deres 60'er-inspirerede rock'n'roll. Og så får koncertgængerne også fornøjelsen af at opleve indierock-sekstetten Apollo og den skandinaviske trio Kill Screen Music (der består af to danskere og en svensker) til maj.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02
Her er februars 15 bedste koncerter 01/02