Marina and the Diamonds vender tilbage til Vega

  • Print

Hvis du gik glip af sidste uges Soundvenue Sessions på Ideal Bar med Marina and the Diamonds eller bare gerne vil have mere af hendes fængende pop, er der godt nyt. Den græsk/walisiske popsangerinde vender nemlig, som hun varslede under mini-koncerten, allerede tilbage til København den 13. juni, hvor hun denne gang indtager Lille Vega.

Marina Diamandis, som er sangerindens borgerlige navn, var at finde blandt vores bud på Breakin' Sound 2010 og udgav tidligere i år debutalbummet 'The Family Jewels'. Det blev belønnet med fire stjerner her på siderne og fik disse ord med på vejen: »Man tror rent faktisk på, at der findes et rigtigt menneske bag de glossy popsange, og den elskelige hovedperson er sammen med de slidstærke melodier albummets store styrke«.

Ideal Bar var proppet til randen i sidste uge, så Lille Vega skal nok også blive fyldt godt op, men indtil da kan man tage turen forbi vores blog og se den flotte video til 'I Am Not a Robot' eller læse et interview med Marina HER.

Billetsalget starter i morgen via Billetlugen.dk

Marina and the Diamonds
Den 13. juni
Lille Vega, København V
Pris: Ikke oplyst



  
 
Kommentarer
Thorbjørn Kappel Hansen

Det var smukt på Ideal Bar, så det her er da helt klart en mulighed!

Det filmmateriale i fik lavet derinde. Bliver det klippet sammen og smidt på hjemmesiden?

Adam Thorsmark

Hej Thorbjørn. Der kommer noget video op på sitet om et par uger.

Thorbjørn Kappel Hansen

Det lyder lækkert. Vil jeg glæde mig til :)

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01