The Flaming Lips laver ny spillefilm

  • Print

Wayne Coynes første film 'Christmas on Mars' handler om en delegation af mennesker, der ved juletid er ved at kolonisere Mars. Men en række ting går galt, delegationen strander, og det hele går op i en psykedelisk spids, indtil et rumvæsen, spillet af The Flaming Lips-forsangeren selv, hjælper de strandede astronauter. Indspilningsprocessen blev forsinket i årevis, men det har tilsyneladende ikke afskrækket Coyne. Nu afslører han nemlig, at han er gået i gang med sin næste film.

»Mit eneste mål for den her film er, at jeg ikke behøver bygge en rumstation, hver gang jeg vil have nogen til at sige noget. Jeg byggede alle set, hver gang vi skød noget til 'Christmas on Mars' i løbet af de syv år, det tog at lave den. Den her foregår i nogens hus, have og i et slagterhus. Det er alt sammen tilgængeligt for mig, så jeg behøver ikke bygge det hver gang«, siger Wayne Coyne til Billboard.com.

I 'Christmas on Mars' brugte Wayne primært venner, bandmedlemmer og familie som skuespillere i sin film. Den succeshistorie vil han selvfølgelig gentage, men denne gang vil han prøve at gå et skridt videre.

»Jeg vil også prøve at få rigtige skuespillere – kendte der dukker op og har det sjovt med os et par nætter. Jeg er i gang med at trygle Justin Timberlake om at deltage. Hvis jeg er heldig, er han nedslidt om et år«, siger den flippede The Flaming Lips-frontmand.

Indtil det sker, kan man nyde en trailer fra 'Christmas on Mars' nedenfor.



  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01