The Roots afslører udgivelsesdato
Vendingen bedre sent end aldrig er meget passende omkring The Roots' kommende album 'How I Got Over'. Vi har tidligere kunnet fortælle, at det skulle være udkommet sidste sommer, men det skete ikke. Nu er der nyt i sagen, for trommeslageren Ahmir '?uestlove' Thompson har via Twitter annonceret, at det udkommer den 7. juni.
Det amerikanske hiphop-kollektiv debuterede i 1993 med albummet 'Organix' og har siden udgivet både fuldlængder, ep'er og live-album. 'How I Got Over' bliver det niende studiealbum, og det følger op på 'Rising Down' fra 2008, der blev belønnet med fem stjerner her på siderne.
En dato er selvfølgelig en god start, men ellers er der ikke så meget mere konkret om albummet. Sidste år slap gruppen dog titelnummeret 'How I Got Over' løs, som man, mens man venter på det kommende album, kan høre i en live-udgave på vores blog.
Anmeldelser
Live-anmeldelser