Nye toner fra Stereo Total
De har efterhånden leveret indietoner i mange år, og nu er Stereo Total snart klar med mere. Den 26. marts udgiver den fransk/tyske duo nemlig albummet 'Baby Ouh!', der byder på mere af deres både fransk-, tysk- og engelsksprogede kitschpop.
Stereo Total har base i Berlin og består af franske Françoise Cactus, der tager sig af trommer og vokal, og tyske Brezel Göring, der står for guitar og synthesizer. Duoen har efterhånden en del album i bagagen men udgav senest noget i 2007 i form af albummet med den passende titel 'Paris<>Berlin'.
Udover muligheden for at høre nyt fra Stereo Total hjemme i sin stue, kan man også snart opleve dem i helt levende live. De slår nemlig vejen forbi Christiania-spillestedet Loppen den 25. maj og giver en koncert, der nok skal blive noget af en fest.
Anmeldelser
Live-anmeldelser