The National-album udkommer til maj
Selvom det lysner udenfor, kan man stadig godt unde sig en stille stund i sit kammer med en melankolsk plade eller to. Og det bliver der uden tvivl mulighed for til maj, hvor Ohio-bandet The National udgiver deres længeventede opfølger til 'Boxer'. Det nye album har fået navnet 'High Violet' og udkommer den 10. maj, hvilket gruppen netop har annonceret på en ny hjemmeside, der udover en håndfuld stemningsfulde fotos fra studiet er sparsom med informationen.
Sidste gang The National var ude at tale om deres nye album, fortalte forsanger Matt Berninger, at et af numrene skulle være af en mere dansabel karakter, men at fans roligt kunne forvente, at albummet ellers vil byde på melankolske toner.
Da Ohio-drengene sidste år gæstede Tivolis Koncertsal, gav de smagsprøver på det nye album i form af numrene 'Blood Buzz Ohio', 'Vanderlylle Cry Baby' og 'Runaway'. Omkring sommer var de også i Q TV, hvor de spillede 'Runaway', som du kan se og høre nedenfor.
The National 'Runaway'
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop