Way Out West præsenterer imponerende line-up

  • Print

Med alle de nye annonceringer til vores egne festivaler rundt omkring i landet, glemmer man til tider de udenlandske alternativer, og det er engang imellem ærgerligt. Specielt når det handler om Way Out West, der ikke er længere væk end Gøteborg, og som i år byder på imponerende mange seje navne.

Den forholdsvis unge festival, der startede i 2007, har tidligere annonceret fede navne som The xx, koncert-aktuelle The Radio Dept. og Girls samt de tre Breakin' Sound 2010-navne Local Natives,  Marina and the Diamonds og Surfer Blood, hvoraf de to sidstnævnte kan opleves på dansk jord til Soundvenue Sessions. I mandags åbnede svenskerne endnu engang op for godteposen, og frem kom Jónsi, LCD Soundsystem og M.I.A. Og som om det ikke var nok, kan man også opleve La Roux, Real Estate, Cymbals Eat Guitars og Roskilde-aktuelle Pavement.

Hvis du synes, at det line-up er en god anledning til at tage et smut til nabolandet til sommer, skal du indfinde dig i Gøteborg fra den 12.-14. august. Billetten kan erhverves for omkring 1.000 danske kroner.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
I was playing myself

LCD Soundsystem og MIA kunne redde min Roskilde Festival. Jesus, det ville være sejt. Koklokker og pistolskud 'till I die.

Anders Cold

Slet ikke tosset. Hvis ikke Roskilde samler op på noget af det her, så plejer Way Out West jo at ligge i samme weekend som Beatday. Here's looking at you, Beatbox Booking!

Amalie Ehmsen

åh M.I.A.
-hendes musik minder mig om Dubai Airport(hvor den blev erhvervet) og senere en flok M.I.A.-elskende-dansende-cambodiansk børn. HEY HO LET´S GO!

Ronni Lon

Var der sidste år, og den grønne park er et super hyggeligt sted. Konceptet med klubscener (like InterSpot) fungerede dog på ingen måde, da kapaciteten på byens spillesteder er for lille, når der er over 20.000 deltagere. Men i parken er der tre scener, og de ligger så dejlig tæt. :-)

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Patos Black Cheese Night Part II I går
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02