Booka Shade tager i byen
Hvis du færdes hjemmevandt på den elektroniske scene, så kan du trygt læse videre. Den tyske duo Booka Shade er nemlig klar på mere og udsender deres fjerde album 'More!' den 3. maj.
Den ene halvdel af duoen, Arno Kammermeier, fortæller: »Albummet er mere energisk med stærke grooves og selvfølgelig de typiske Booka Shade-melodier og -atmosfærer, som vi elsker. Albummet tager dig gennem alle stadier af en bytur: Spændingen inden man tager af sted, festen, den sene nat, en smule paranoia og så den solskinsfyldte morgen«.
Derudover beskriver pressemeddelelsen albummet som det mest dynamiske og gennemførte fra duoen. Hvis ens interesse er blevet vækket til live, kan man gratis downloade nummeret 'Regenrate' på deres site.
'More!'
1. Havanna Sex Dwarf
2. Donut (interpretation)
3. Regenerate
4. The Door
5. Teenage Spaceman
6. Divine (feat. Yello)
7. Scaramanga
8. L.A. tely
9. Bad Love (feat. Chelonis R. Jones)
10. No Difference
11. This Is Not Time