Thom Yorke går hiphop
Thom Yorke har tidligere leget med hiphop-genren, da han sidste år remixede den maskeklædte rapper Dooms 'Gazzillion Ear'. Det var åbenbart ikke sidste gang, viser det sig nu. Radiohead-frontmanden er nemlig at finde på tracklisten (som du kan se nedenfor) til den rumrejsende hiphopproducer Flying Lotus' kommende album 'Cosmogramma'. Det er på nummeret '..And the World Laughs With You', at den engelske forsanger er gæst.
»Jeg er endelig nået til et punkt, hvor jeg kan lave plader, som jeg vil, ting jeg ville lave, da jeg var yngre, ting jeg drømte om at lave«, siger Flying Lotus til Pitchfork. Opfølgeren til 2008-skiven 'Los Angeles' er sat til at udkomme 3. maj.
Apropos Radiohead, florerer de heftige rygter på Stereogum om, at gruppen netop har færdiggjort indspilningerne af deres kommende album i Los Angeles og
afholdt en dertilhørende kendisfest i Hollywood for at fejre det.
'Cosmogramma'
1. Clock Catcher
2. Pickled!
3. Nose Art
4. Intro//A Cosmic Drama
5. Zodiac Shit
6. Computer Face//Pure Being
7. ...And the World Laughs With You (featuring Thom Yorke)
8. Arkestry
9. Mmmhmm (featuring Thundercat)
10. Do the Astral Plane
11. Satelllliiiiiteee
12. German Haircut
13. Recoiled
14. Dance Of the Pseudo Nymph
15. Drips//Auntie's Harp
16. Table Tennis (featuring Laura Darlington)
17. Galaxy in Janaki
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop