Jay Reatards dødsårsag afsløret

  • Print

Ingen har været i tvivl om, at punk-rockeren Jay Reatard op til sin død levede et liv i overhalingsbanen. Men nu viser en obduktion, at han døde af kokainforgiftning, og at alkohol var en bidragende faktor. Det fortæller retsmediciner Karen E. Chancellor til Commercial Appeal, en lokalavis i Memphis. Dermed afliver hun de mange rygter om både H1N1 og mord, der har svirret siden den 29-årige punker blev fundet død i sit hjem den 13. januar i år.

Jay Reatard var en hyperaktiv og temperamentsfuld musiker, der hverken var bange for at spytte på eller bokse med sit publikum til koncerter. Samtidig var han en dygtig musiker og ikke mindst produktiv, der havde en svulmende diskografi bag sig og som udgav mange fantastiske albums. Så gode at vi her på siderne har tildelt topkarakter til flere af dem.

Det sidste vi hørte fra ham var Nirvana-coveret 'Frances Farmer Will Have Her Revenge on Seattle', som udkom posthumt, og som du kan høre på vores blog.



  
 
Kommentarer
Anders Cold

Tal om at brænde sit lys i begge ender. God damnit, Jay!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z 21/05