Manden, der sammen med Amy Winehouse står bag supersinglen 'Valerie', er ved at være klar med sit nyeste udspil. Her får pop-smeden besøg af blandt andre Santigold, Scissor Sisters og Miike Snow (som er producerteamet bag Britney Spears' 'Toxic').
Ronsons seneste album 'Version' indeholdt covernumre af såvel Coldplay som Kaiser Chiefs, men det er slut nu. For udover en svulmende feature-liste får han denne gang hjælp til sangskrivningen fra anerkendte folk som Kaiser Chiefs Nick Hodgson og Dave McCabe fra The Zutons.
»Der er ingen covers og ingen blæsere. Numrene er skrevet med nogle af de folk, som faktisk skrev de sange, jeg fortolkede på det sidste album, men som jeg ikke kendte på det tidspunkt,« siger Mark Ronson til NME.
Han fortæller samtidig, at han, alt efter hvor effektiv han er i foråret, vil udgive det nye album 'The Business' til maj eller juni.