The Rumour Said Fire til Roskilde
Danmarks pt. mest populære orkester. Det kan man godt kalde The Rumour Said Fire. I hvert fald går det rigtig godt for bandet, der ligger i toppen af hitlisterne, spiller på både Nibe og Skive Festival, og i dag er blevet tilføjet programmet til årets Roskilde Festival.
I øjeblikket har bandet kun deres debut-ep at plukke fra til en live-koncert, men mon ikke de får skrevet et nyt nummer eller tre inden de indtager dyrskuepladsen om fem måneder.
Et andet dansk band Afenginn har også meldt deres ankomst på festivalen. Ifølge eget udsagn spiller de en slags bastard-etno, der kan sammenlignes med bands som Kaizers Orchestra og Gogol Bordello. Derudover er canadiske Blackie and the Rodeo Kings, der spiller organisk americana, blues og country, også blevet en del af programmet.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser