- Soundvenue
- 27. januar 2010, 16:37
Hun bærer rundt på nogen voldsomt kunstneriske gener fra farmand Serge
og moderen Jane Birkin og har 35 film og tre album på cv'et. Mød
Charlotte Gainsbourg der sidste år fik biografgængerne op af stolene
med sin hovedrolle i 'Antichrist', har opnået ikonografisk status for
sin simple, men seje tøjstil, og som nu er aktuel med det
Beck-producerede album 'IRM'. I det nye Soundvenue Fashuion Issue, der er på gaden nu, kan du læse stort interview med hende.
Hvad er det, der er så fantastisk ved sneakers? Og hvad definerer en
god sneaker? Vi konfronterer tre gummisko-fetichister med deres
dybtfølte kærlighed. Halvandet årti efter Kurt Cobains død fester
mode-bloggerne igen med hullede jeans og store sorte støvler. Vi
serverer historien om bevægelsens stormfulde storhedstid. Se også hvad
der skete, da vi satte fem af de mest lovende danske musikere – her
iblandt Fallulah, Vinnie Who og Kenton Slash Demon – og iklædte dem tøj
fra dansk designs seneste kuld. Og så har vi også udspurgt syv af
tidens stærkeste navne – blandt andre Alison Mosshart fra The Kills og
The Dead Weather, Editors’ Tom Smith og vores egen Sharin Foo – til en
snak om deres forhold til en af modens grundsten: Farven sort.
Derudover har vi selvfølgelig også talt med stærke aktuelle navne som
These New Puritans, Beach House, Hot Chip, Kasper Bjørke og Marina and
the Diamonds.
Se preview og køb magasinet HER.
Vil du i fremtiden modtage magasinet i din postkasse, så meld dig ind i Soundvenue Friends HER.