The Magnetic Fields-dokumentar på vej
Med et helt nyt album på samvittigheden slipper han nok ikke for en del opmærksomhed det næste stykke tid, men ellers er The Magnetic Fields-ankermanden Stephen Merrit kendt for at være temmelig pressesky. Ikke desto mindre bliver han nu hovedperson i en dokumentarfilm, der efter planen får premiere til foråret.
I følge pressematerialet inkluderer filmen »baggrundshistorien omkring
Merrits første musikalske fora, hans udvikling som sangskriver – og fra
korrekturlæser og -redaktør på Spin til en af Time Out New Yorks mest
dynamiske skribenter – og hans svar på anklager om elitisme og racisme«.
Det er filminstruktørerne Kerthy Fix og Gail O'Hara, der har fået sangskriver-originalen i tale, og deres endnu unavngivne film følger Merrits karriere og privatliv (ingen af delene har han været særligt glad for at blive interviewet om) over en periode på ti år. Den officielle premiere finder sted til foråret på en ind til videre hemmelig amerikansk filmfestival.