White Pony besvarer læsernes spørgsmål

  • Soundvenue
  • 19. januar 2010, 16:43
  • Print

Efter flere år som sprængfarligt single-projekt og fast festleverandør springer White Pony den 8. februar ud som albumkunstner med 'K-Town Stomp', der blandt andet rummer bidrag fra The Floor Is Made of Lavas Tobias K, Negash Ali, Land fra hedengangne Decorate. Decorate. og  Josephine Phillip. Og i den anledning har de to bagmænd Pato og Lasse Lyngbo indvilget i at deltage i 2010's første udgave af You Asked.

Konceptet er helt simpelt: Læserne stiller deres bedste spørgsmål til duoen, hvorefter de ryger videre til duoen, hvis svar du kan læse her på siderne i slutningen af næste uge. Og der er fuldstændig frit slag med hensyn til emner. Så om du vil udfritte White Pony om arbejdet med deres første fuldlængde, deres yndlingsretter, musikalske forbilleder eller deres vildeste anekdote fra landevejen er helt op til dig.

Hvad kunne du godt tænke dig at spørge White Pony om? Skriv dit spørgsmål i kommentarfeltet her nedenfor senest mandag den 25. januar kl. 12. Derefter udvælger vi de bedste spørgsmål og skubber dem videre til de to festaber.



  
 
Kommentarer
Bella Thorshave

hvad er hemmeligheden bag at vinde en ipod battle?

holdhold

Hvornår har man trimmet fuldskægget for meget?

Philip Bender

Hvorfor gik I væk fra ideen om kun at udgive singler?
Hvis I selv kunne vælge, hvilken gæst ville I så helst have haft med på albummet og hvorfor?

Jonas Toft

I stedet for at stille spørgsmålet, Pato, hvad er det bedste ved Lasse og omvendt, vil jeg prøve den her: Pato, hvad irriterer dig ved Lasse, og Lasse: hvad irriterer dig ved Pato.
Når nu I arbejder så meget sammen, må I gå på hinandens nerver engang imellem. Og hvordan bliver I gode venner igen? :-)

Bo Birk Smith

hvor stort er jeres crew egentlig - hvorfor har i brug for så mange folk, når i dj'er?

Freja Seitzberg

Har I en psyko rider med divakrav? Og i så fald - hvilke?

Camilla Berntsen

Hej
Jeg har set jer et par gange nu, og hver gang har der været en tredje, lidt flot fyr, med? Hvad hedder han?
Tak for nogle uforglemmelige fester!

Kh
Camilla

Bella Thorshave

er white pony bare et hobbyprojekt for jer? hvilke andre projekter i gang i lige nu?

Robert Larsen

Hvad har I gjort for at undgå at blive endnu et skizofrent producerprojekt med et virvar af vokalister? Synes I at det er lykkedes? Var det overhovedet et mål?

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag