Billy Corgan indspiller med Jessica Simpson
Selv om kritikerne ikke har været specielt glade for hans musik på det seneste, så må man give Billy Corgan, at han ufortrødent klør på. I slutningen af sidste år luftede han både planer om gratis album og en litterær karriere, men nu topper han disse historier med sit seneste projekt, der ud over ham selv har deltagelse af Jessica Simpson.
Den blonde popsangerinde, der nok primært er kendt for sin deltagelse i MTV-serien 'Newly Weeds', har i flere måneder på rygtebasis været knyttet sammen med Smashing Pumpkins-ankermanden. Om de danner par privat er fortsat uvist, men til gengæld udtrykker Simpson sin begejstring for deres musikalske samarbejde via Twitter: »Jeg er velsignet. Han forbinder mine bønner«, kvidrer hun og fortsætter med henvisning til stemningen i studiet: »Sjovt at forsvinde i latter«.
Hvornår det umage par eventuelt udsender resultatet af deres fælles anstrengelser er endnu uvist.Men hvis man tvivler på Jessica Simpsons rocktalenter, bør man noterer sig følgende Led Zeppelin-relaterede tweet fra den 9. januar: »Tillykke med fødselsdagen Jimmy Page!! Du har altid været en af mine favoritter :)«.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Anmeldelser
Live-anmeldelser