Gossip gæster Skive Festival

  • Print

Skive Festival har allerede spædet forventningerne til sommerens løjer op med offentliggørelsen af store navne som Rammstein og Mew. Og de får nu selskab af et nyt udenlandsk navn, for amerikanske Gossip har just sikret sig en plads på programmet.

Trioen med den karakteristiske sangerinde Beth Ditto i front albumdebuterede tilbage i 2001 med udspillet 'That's Not What I Heard', men gjorde i 2006 for alvor opmærksom på sig selv med nummeret 'Standing in the Way of Control' fra udspillet af samme navn. Og i sommer udgav de det fjerde studiealbum i rækken 'Music For Men'. Bandet havde forud for det været en tur i studiet med den erfarne producer Rick Rubin, og som resultat heraf løsnede gruppen lidt op på garageformlen til fordel for mere poppede og dansable toner.

Sidste gang, der var mulighed for at opleve bandet live på vores breddegrader, var tilbage i juli måned, hvor de bragte 'Music For Men' med sig på Lille Vegas scene. Og med den kommende koncert i det jyske lægger bandet sig fast på en regelmæssig besøgsfrekvens på de danske spillesteder, for koncerten bliver nemlig gruppens fjerde herhjemme på tilsvarende mange år.



  
 
Kommentarer
Jesper Fuglevig

Det er fandme sejt af Skive

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05