The Rumour Said Fire gæster Pop Revo
Århus' egen indie-festival Pop Revo er så småt begyndt at røre på sig forud for næste års arrangement og lufter nu de to første navne fra det kommende års program. Det drejer sig om The Rumour Said Fire og Bear in Heaven, som gæster festivalen, når den løber af stablen i dagene fra den 30. april - 1. maj.
Københavner-kvartetten The Rumour Said Fire er en gammel kending her på siderne. Det tidligere Soundvenue Selected-band smed tidligere på året deres debutudspil på gaden i form af ep'en 'The Life and Death of a Male Body'. Det indeholdt blandt andet nummeret 'Evil Son', som kan opleves i en intim Up Close-udgave i vores video-sektion.
Amerikanske Bear in Heaven udgav tidligere i år deres andet studiealbum 'Beast Rest Forth Mouth', og medlemmer af Soundvenue Friends kender sandsynligvis allerede lidt til bandet. For da vi i starten af december præsenterede den seneste Soundvenue Friends Sampler, var gruppens nummer 'Lovesick Teenager' nemlig inkluderet.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop